Kort (geografi) - Piteå

Piteå (på finsk: Piitime) er hovedby i Piteå kommune, Norrbotten i Sverige. Den er en stor turistby, som står for cirka halvdelen af sommerturismen i Norrbotten. Flertallet af turisterne er fra Norge. Piteå har skabt sig en position som musikby, og det offentlige satser på musikudvikling. Byen er desuden kendt for sin dialekt, pitemål, for retten pitepalt og for sommerens store festival, Piteå dansar och ler (PDOL).

Piteå lå i middelalderen hvor den nuværende bydel Öjebyn befinder sig, hvor man handlede med samerne i Pite lappmark. I 1620 fik Olof Bure til opgave at lave byplanerne for Norrland og Finland, og han anses for at være ophavsmand til den første byplan over Piteå.

Bevarede skrifter viser, at der var uenighed om, hvor byen skulle anlægges, og at Olof Bure foretrak stedet hvor sognekirken lå. Den første bydannelse var triangulær, med kirken i centrum, hvilket var stik imod den daværende skik (byer blev ellers altid anlagt rektangulært med gaderne i et retvinklet mønster).

I 1621 fik Piteå stadsrettigheder. Efter en stor brand i juli 1666, blev byen i 1668 flyttet til sin nuværende placering på Häggholmen, som havde en bedre beliggenhed i forhold til havnen. Mange af de gamle huse i centrum er bevaret, desuden er 1600-tallets retvinklede gadeplan overvejende stadig synlig.

Byen var i 1800-tallet kendetegnet af ekspansion og industrialisering. Træ- og savindustrierne skyd hurtigt op. Under den finske krig blev byen i 1809 hærget af russiske tropper, og fredsslutningen indebar at Piteå var Norrbottens läns residensby frem til 1856.

Ved 1900-tallet begyndelse havde byen omkring 2500 indbyggere. I 1911 blev der bygget en jernbane mellem Älvsbyn og Piteå, hvilket bidrog til en befolkningforøgelse. Foruden havnen, der tidligt var blevet betydningsfuld, har skovdrift været et vigtigt aktiv. I Piteå findes både papirfabrik og flere savværker, hvilket ekspanderede kraftigt i begyndelsen af 1900-tallet.